Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Blærebetændelse og forebyggelse

Blærebetændelse er en infektion i blæren og urinrøret. Det er hyppigst kvinder, der får blærebetændelse – mindst 20% vil opleve det én gang i deres liv og nogle vil have gentagne tilfælde. Hos kvinden er urinrøret kort og der trænger nemt bakterier op i blæren, hvor de herefter kan formere sig.

blærebetændelse

Blærebetændelse kan ofte kræve en antibiotikakur

Hvad er blærebetændelse?

Ofte er der tale om tarmbakterier som f.eks. E. Coli, som har koloniseret området omkring skeden. I nogle tilfælde vil en ubehandlet infektion gå over i en nyrebækkenbetændelse. Blærebetændelse giver svie og smerter ved vandladning, og der kan ses hyppige vandladninger. Ved nyrebækkebetændelse, har bakterierne spredt sig op igennem den ene eller begge urinledere og op mod nyrerne. Det sker i ca. 5% af tilfældene og man vil her opleve smerter i den ene eller begge flanker samt feber. Urin kan være grumset og ildelugtende, men behøver ikke at være det. Hos ældre mennesker kan en urinvejsinfektion lede til forstyrrelser i væskebalancen, blodforgiftning og forvirring (delir). Hos yngre kvinder vil der oftest være tale om en selvlimiterende tilstand, som dog bedres hurtigere på antibiotika. I disse tilfælde taler man om en simpel cystit. Hvis mænd, børn eller gravide får symptomer er der derimod grund til at foretage yderligere udredning. Hos mænd og børn kan ligge anatomiske forandringer/varianter til grund for infektionen. Hos gravide kan der komme påvirkning af nyrebækkenet og irritation af livmoderen med udvikling af hyppige plukkeveer og i værste fald for tidlig fødsel. Disse patienter bør derfor tilses af en læge.

Hvordan får man blærebetændelse?

Bakterier, der trænger op gennem urinrøret til blæren og inficerer blærens slimhinde. Tilstanden er ikke smitsom og man har ikke dokumentation for, at kulde skulle være disponerende faktor. Svækket immunforsvar, diabetes, graviditet eller anatomiske forandringer, der giver rest-urin eller ændret afløb kan virke som disponerende faktorer for tilstanden.

Man kan selv sørge for rigeligt væskeindtag og som forebyggende indtage Tranebær – enten i kapsler eller som saft. For kvinder, der er gået i overgangsalderen kan man opstarte lokal hormonbehandling af vaginalslimhinden, hvilket kan være med til at styrke modstandsdygtigheden overfor bakterier, der kan give infektion i blæren eller urinrøret. Denne type hormonbehandling er kun lokal og giver ingen bivirkninger til resten af kroppen. For yngre kvinder, der oplever hyppige blærebetændelser ifm. samleje kan man med fordel lade vandet indenfor 15 minutter efter endt samleje. I nogle tilfælde kan man vælge at opstarte i forebyggende antibiotisk behandling i en ganske lav dosis (f.eks. Trimetoprim eller Nitrofurantoin). Selve den akutte betændelse kan behandles med Sulfamethizol (første valg i Danmark) eller et penicillinpræparat.

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Du kan altid kontakte vores private lægevagt uden ventetid, hvis du har fået symptomer og har brug for et godt råd eller en recept. Det gælder også, hvis du er i udlandet – vi kan sende recept til hele EU.

Skriv et svar