Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Blærebetændelse

Blærebetændelse er infektion i blæren og urinrøret. Den kendes også under navnet urinvejsinfektion.

Hvordan får man det?

Infektionen skabes af bakterier, der trænger op gennem urinrøret til blæren og inficerer blærens slimhinde. Tilstanden er ikke smitsom og man har ikke dokumentation for, at kulde skulle være disponerende faktor. Svækket immunforsvar, diabetes, graviditet eller anatomiske forandringer, der giver rest-urin eller ændret afløb kan virke som disponerende faktorer for tilstanden.

Risikogrupper

Det er hyppigst kvinder, der får blærebetændelse – mindst 20% vil opleve det én gang i deres liv og nogle vil have gentagne tilfælde. Hos kvinden er urinrøret kort og der trænger nemt bakterier op i blæren, hvor de herefter kan formere sig. Ofte er der tale om tarmbakterier som f.eks. E. Coli, som har koloniseret området omkring skeden

Hos ældre mennesker kan en urinvejsinfektion lede til forstyrrelser i væskebalancen, blodforgiftning og forvirring (delir). Hos yngre kvinder vil der oftest være tale om en selvlimiterende tilstand, som dog bedres hurtigere på antibiotika. I disse tilfælde taler man om en simpel cystit.

Hvis mænd, børn eller gravide får symptomer er der derimod grund til at foretage yderligere udredning. Hos mænd og børn kan ligge anatomiske forandringer/varianter til grund for infektionen. Hos gravide kan der komme påvirkning af nyrebækkenet og irritation af livmoderen med udvikling af hyppige plukkeveer og i værste fald for tidlig fødsel. Disse patienter bør derfor tilses af en læge.

Behandling

Man kan selv sørge for rigeligt væskeindtag og som forebyggende indtage Tranebær – enten i kapsler eller som saft.

For kvinder, der er gået i overgangsalderen kan man opstarte lokal hormonbehandling af vaginalslimhinden, hvilket kan være med til at styrke modstandsdygtigheden overfor bakterier, der kan give infektion i blæren eller urinrøret. Denne type hormonbehandling er kun lokal og giver ingen bivirkninger til resten af kroppen.

For yngre kvinder, der oplever hyppige blærebetændelser ifm. samleje kan man med fordel lade vandet indenfor 15 minutter efter endt samleje. I nogle tilfælde kan man vælge at opstarte i forebyggende antibiotisk behandling i en ganske lav dosis (f.eks. Trimetoprim eller Nitrofurantoin). Selve den akutte betændelse kan behandles med Sulfamethizol (første valg i Danmark) eller et penicillinpræparat.

Hvilken læge kan jeg kontakte?

Du og dine pårørende kan i forhold til blærebetændelse kontakte vores private lægevagt direkte per videokonsultation hvis du har fået symptomer og har brug for afklaring, behandling eller en recept.

Via videokonsultationer kan du blive tilset direkte i dit hjem eller på din arbejdsplads med det samme. uden at skulle sidde i et venteværelse eller i en lang telefonkø. Når lægen kan se og tale med dig, vil han/hun kunne danne sig et indtryk af din tilstand og symptomer for derved at kunne rådgive dig bedst muligt om dine muligheder.

Hvad sker der efter lægevagtskonsultationen?

I nogle tilfælde – f.eks. hvis man har en ukompliceret blærebetændelse, børneorm eller øjenbetændelse – kan lægen skrive antibiotika ud, som man kan hente direkte på apoteket. Ofte vil lægen kunne tage stilling til, om du bør ses akut af en læge fysisk eller om du eventuelt bør ses af din egen læge næste dag. Der vil være en del tilfælde – ifølge vores egne tal omkring 75% – hvor konsultationen afsluttes uden at man behøver henvisning til skadestue eller lægevagt, men i nogle tilfælde er det alligevel nødvendigt at man bliver set efter og får taget akutte prøver. Hvis lægevagten skønner, at du bør ses akut, vil vi henvise dig direkte til relevant behandling. Det kan f.eks. være hos den fysiske lægevagt eller på en hospitalsafdeling.

Kontakt privat lægevagt