Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Børneorm

Værd at vide om børneorm…          

 

Hvad er det?

Børneorm (latin: Enterobius vermicularis) er en hyppig lidelse, der især rammer børnefamilier. Ormene slår sig ned i den første del af tyktarmen, hvor de formerer sig. Om natten kravler hun-ormene ud igennem anus og lægger æg. De fleste oplever symptomer i form af natlig analkløe, hvorved de med hænderne efterfølgende er med til at smitte andre.

 

Hvordan får jeg det?

Der er tale om orm, som smitter fra anus til mund. Det er især børn mellem 5 og 10 år, der får børneorm og som herefter kan smitte resten af familien. Ormene kan blive op til 0.5 cm lange og kan ses med det blotte øje. De kan overleve i flere måneder i sengetøj og linned. Når sengetøjet rystes kan de små æg inhaleres og man kan blive smittet den vej igennem eller ved dårlig håndhygiejne. Man kan stille diagnosen ved at klæbe et stykke tabe fast på anus om morgenen lige før bad. Her vil man ofte kunne se de små orme med det blotte øje.

Det er let at behandle orm, men hele familien bør behandles samtidig med et ormemiddel (f.eks. mebendazol). Samtidig er det nødvendig at foretage kogevask af sengetøj og undertøj samt at holde neglene korte og være yderst grundig med håndhygiejnen.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Børnerom er generende, men ikke farlige. Ofte har man brug for gentagne behandlinger. Du kan ringe direkte til vores private lægevagt og få recept uden ventetid til hele familien, hvis du har konstateret børneorm i familien. Man skal dog være sikker på, at der er tale om orm, idet andre lidelser også kan give analkløe. Det kan dreje sig om fissurer (sprækker), hæmorider eller andre mere alvorlige tilstande i endetarmen.

 

Børneorm

Børneorm er generende, men ikke farlige.