Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Værd at vide om eksem…

 

Hvad er en det?

Det er en hudlidelse, hvor der er irritation og en betændelsestilstand i huden, hvilket medfører rødme, skællen og kløe. Der findes mange forskellige undertyper.

 

Hvordan får jeg det?

Atopisk eksem ses ofte hos børn og forekommer hyppigere hos individer med astma og høfeber. Det kan vise sig primært som udslæt i ansigt og på strækkesiden af overarme og ben og efter 2-årsalderen i bøjefurerne. Behandlingen af denne type udslæt kan omfatte fed creme og evt. mild binyrebarkhormon i perioder, hvor udslættet er særligt slemt. Der kan tilstøde infektion i udslættet, idet hudens forhornede lag hos disse patienter er tyndere end vanligt og da der findes højere forekomst af stafylokokker på huden. I sådanne tilfælde kan der også være behov for behandling med antibiotika.

Seborroisk er en anden type udslæt, som hyppigt findes i hovedbund og ansigt, især omring næsefløje og øjenbryn. Det giver rødme og skællen og er en reaktion på den almindelige hudsvamp Pityrosporum ovale. Behandlingen består derfor i at vaske sig med skælshampoo, der vil holde svampen nede.

En tredje type er kontaktudslæt, der ses ved kontakt med et allergen, som f.eks. nikkel. Man vil da først se lokal reaktion, der efterfølgende kan brede sig til resten af kroppen. Ældre personer med væskeophobning i benene vil også kunne opleve udslæt, som følge af stase af væske.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

På eLægen.dk kan du direkte booke tid med vores specialist i hudsygdomme, læge ph.d. Annesophie Faurschou. Du kan uploade et billede af et nuværende eller tidligere udslæt og få en vurdering samtidig med at du kan se lægen gennem en videokonsultation. Hvis du har brug for en akut vurdering af et nytilkommet udslæt uden for lægens normale åbningstid, kan du altid få en tid hos vores lægevagt.

 

Eksem

Eksem er en hyppig og generende lidelse og der findes mange forskellige undertyper og udløsende faktorer.