Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Værd at vide om feber…

 

Hvad er en det?

Feber er et led i kroppens immunrespons og ses hyppigst ved infektion, men kan også skyldes inflammatoriske lidelser, kraftigt muskelarbejde og kroniske eller ondartede lidelser. Feber defineres ofte som temperatur over 38.0 og er i sig selv ikke farligt, så længe temperaturen er under 41.1 grader celcius. Man kan dog godt blive sløv og skidt tilpas af selve temperaturstigningen, som dog i sig selv ikke er farlig.

 

Hvordan får jeg det?

Man kan få feber af en lang række infektionssygdomme. Når temperaturstigningen varer mindre end 2 døgn er der oftest tale om virusinfektion, som går over af sig selv igen, og der er ofte tale om luftvejsvirus. Længerevarende feber kan være udtryk for infektion, som kroppen ikke selv kan klare og her bør man udredes nærmere. Alle kroppens organer kan i princippet blive inficerede og give feber, men hyppige årsager er luftvejsinfektion og urinvejsinfektioner. Hos nyfødte under 100 dage bør feber altid foranledige lægeundersøgelse, hvor feber under 2 dage sjældent bør afstedkomme videre udredning med mindre patienten er alment dårlig eller har andre symptomer, der kræver behandling.

Man kan behandle feber med paracetamol eller ibuprofen, som begge er håndkøbsmedicin. Ældre personer og personer med allergi eller mavesår bør dog afholde sig fra ibuprofen pga. risiko for udvikling af mavesår. Den febernedsættende håndkøbssmertestillende medicin vil kunne afhjælpe det ubehag, der er forbundet med temperaturstigningen og hos små børn kan det desuden hjælpe til, at barnet får spist og drukket, hvilket er vigtigt for at almentilstanden ikke forværres.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Feber i sig selv er i udgangspunktet ikke farligt, men har man haft det i længere tid eller har man andre ledsagesymptomer eller er alment medtaget, bør man konsultere en læge. Hos eLægen.dk kan man få direkte kontakt til privat lægevagt uanset, hvor du er. Du kan se og tale med lægen gennem videokonsultationer og således blive hjemme i din egen stue uden transport og ventetid.

 

 

Feber

Feber er i sig selv ikke farligt, men den tilgrundlæggende årsag bør identificeres, hvis den varer ved ud over et par dage og man bliver almen dårlig eller har andre ledsagesymptomer.