Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Forhøjet blodtryk

Værd at vide om forhøjet blodtryk…         

 

Hvad er det?

Forhøjet blodtryk (hypertension) er en tilstand, hvor trykket i kroppens blodkar er højere end normalt. Det defineres ofte som blodtryk over 140/90 mmHg. Det høje tryk er et udtryk for trykket i karrene under hjertets sammentrækning (det systoliske tryk) og det lave tryk findes i pausen mellem hjertets sammentrækning (det diastoliske tryk). Blodtrykket afhænger af flere ting – den totale modstand i de perifere blodkar, hjertets minutvolumen (hvor meget blod pumpes der ud per minut) og blodets viskositet (dvs. dets ’vandindhold’).

 

Hvordan får jeg det?

Forhøjet blodtryk er ofte uden kendt udløsende årsag. I disse tilfælde kalder man det for essentiel eller primær hypertention. I sjældne tilfælde kan nyresygdom og svulster i binyrerne være årsag til hypertension. Der findes flere risikofaktorer for udvikling af hypertension. Heriblandt er overvægt, rygning, manglende motion, for høj saltindtag i maden, sukkersyge (diabetes) og visse medikamenter, såsom binyrebarkhormon.

Man kan behandle med flere forskellige typer blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva). De forskellige slags medicin virker på forskellige angrebsområder. Der findes ACE-hæmmere, som hæmmer omdannelsen af et hormon, der hjælper med at får blodkarrene til at trække sig sammen og calcium-antagonister, der direkte hæmmer den glatte muskulatur i blodkarrene. Der findes også medicin, der påvirker hjertet direkte, som f.eks. beta-blokkere, der blokerer virkningen af en del af stress-responset fra såkaldte autonome nervesystem. Endelig findes der medicin, der hjælper nyrerne med at udskille overflødig væske, hvilket også kan sænke blodtrykket.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Det er vigtigt at få kompetent rådgivning om forhøjet blodtryk, da det er den største risikofaktor for udvikling af pulsåreforsnævnring og forkalkning og dermed risiko for blodpropper i hjertet eller hjernen. Hvis blodtrykket behandles i tide, vil prognosen imidlertid bedres. Hos eLægen.dk kan du få en tid direkte hos en specialist i kardiologi, speciallæge og ph.d. Matias Greve Lindholm, eller hos vores overlæge i nyresygdomme og hypertension, dr.med. Knud Rasmussen.

 

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er vigtigt at få behandlet da der er alvorlige senfølger.