Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Galdesten

Værd at vide om galdesten…

 

Hvad er det?

Galdesten er sten i galdevejene. Der er oftest tale om kolesterol eller pigmentsten, der er dannet pga. en skæv balance i sammensætningen af galden. Galden er ansvarlig for nedbrydning af fedt således, at disse kan optages i tarmen. Hvor mange personer har sten i galdeblæren, er det kun en lille del, der får symptomer. Man får symptomer, når en sten sætter sig fast i udførselsgangen fra galdeblæren. Ud over smerter kan det give komplikationer i form af infektion i galdeblære og galdeveje, samt betændelse af bugspytkirtlen, der deler udførselsgang med den sidste del af galdegangen. Smerter fra galdesten føles som kraftige smerter over højre skulderblad og under hø. ribbenskant samt i toppen af maven lige under brystbenet.

 

Hvordan får jeg det?

Sten udvikles med alderen, idet kun omkring 5% af personer i 20’erne har galdesten, hvor op til 40% af 40-årige har sten i galdevejene. Graviditet disponerer til udviklingen af sten og kvinder har derfor 3 gange øget hyppighed af sten i galdevejene. Stort vægttab, overvægt, familiehistorie, og sukkersyge er desuden blandt disponerende faktorer til sten i galdevejene.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Smerter i toppen af maven og lidt mod højre kan skyldes flere andre tilstande, og det er derfor vigtigt at du bliver tilset af en læge, hvis du har smerter i denne region. Du bør søge læge, hvis du ved at du har galdesten, men har smerter ud over 3-4 timer eller hvis du får feber eller mørkfarvet urin samt hvid afføring. Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere dine galdestenssmerter, hvornår man bør blive opereret, og hvad du selv kan gøre for at lindre dine gener, så kan du få direkte videokonsultationer med vores specialist i mavetarm-kirurgi, læge Nicolai Schultz.

 

Galdesten

Galdesten er hyppige og særdeles smertefulde.