Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Herpes

Værd at vide om herpes…

 

Hvad er det?

Herpes simplex er en virus, der kan give forkølelsessår og udslæt i genitalområdet. Ved forkølelsessår oplever man prikken og stikken i et område omkring læberne, hvorefter et sår udvikles. Såret forsvinder igen efter dage til uger, men virus er stadig tilbage i kroppen. Omkring 90% af forkølelsessår skyldes Herpes simple type 1. Der er i befolkningen omkring 70-90%, der har antistoffer mod type 1, hvor omkring 25-40% har antistoffer imod type 2 virus. Det er dog kun 20-40% af befolkningen, der udvikler et forkølelsessår i løbet af livet. Det vil sige, at der er mange, der har været udsat for virus, men kun omkring halvdelen får symptomer. Udbrudshyppigheden kan variere fra person til person. Nogle individer får kun forkølelsessår én gang i livet, hvor andre får gentagne tilfælde, når de er stressede eller syge.

 

Hvordan får jeg det?

Infektionen smitter gennem direkte kontakt, f.eks. kys eller seksuel kontakt. Personer med forkølelsessår smitter så længe, der ikke er skorpe på, men alle personer, der har latent infektion kan i princippet smitte. Personer med nedsat immunforsvar vil kunne opleve hyppigere antal tilfælde med forkølelsessår. Det skyldes, at virus sidder tilbage i den store følenerve i ansigtet (trigeminusnerven) og derfra reaktiveres, når immunsystemet er svækket. Det er derfor heller ikke unormalt, at mange får forkølelsessår når de er psykisk stressede.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Læger med almenmedicinsk kompetence kan rådgive og behandle forkølelsessår eller genitale herpes. Det er ikke alle, der behøver behandling, men i nogle tilfælde kan behandling med systemtiske antivirale stoffer forkorte sygdom- og recidiv-hyppigheden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tale om herpes eller om et andet type udslæt kan man tage podning hos din egen læge, og du kan også sende billede af evt. udslæt til vores specialist i hudsygdomme, læge, ph.d. Annesofie Faurschou.

 

Herpes

Herpes er hyppig og generende.