Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Hjernerystelse

Værd at vide om hjernerystelse…

 

Hvad er det?

Der er tale om direkte eller indirekte slag mod hjernen, der rystes op mod den hårde kraniekasse. Symptomer kan opleves i den akutte fase omfatte hukommelsessvigt for episoden, kvalme og opkastninger samt hovedpine. I dagene og ugerne efter episoden kan der fortsat være symptomer i form af koncentrationsbesvær, træthed, synsforstyrrelser og svimmelhed.

 

Hvordan får jeg det?

De fleste tilfælde af mild rystelse går over igen uden senfølger. Dog skal man være opmærksom, idet et kraftigt slag kan medføre læsion af et blodkar og dermed blødning i hjernen eller mellem hjernehinderne. Faresignaler omfatter bevidsthedstab på flere minutter i forbindelse med slaget, tiltagende hovedpine og kvalme, sløvhed og fald i bevidsthedsniveauet. I nogle tilfælde kommer blødningerne snigende og det er derfor vigtigt, at man bliver holdt under grundig observation efter hovedtraumer og ved den mindste tvivl bliver revurderet af læge. Efter bør man observeres i minimum et døgn og tilses hver time. Her skal der vurderes, om man udvikler tiltagende symptomer på hjernepåvirkning med kvalme og hovedpine samt vigende bevidsthedsniveau. Bevidsthedsniveauet bedømmes ofte ud fra orientering i tid sted og egne data, evne til at holde øjnene åbne samt adlyde simple ordrer (f.eks. løfte højre arm). Derudover måler man på sygehuse ofte et blodtryk og undersøger den neurologiske status med jævne mellemrum. Det kan være en særlig udfordring, når det gælder børn, men her gælder det ofte om at vurdere, om der er god kontakt til forældrene og om barnet er i stand til at kunne klare sine normale aktiviteter inklusive spise og drikke.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Ved alvorlige hovedtraumer med bevidsthedstab skal man kontakte læge akut. Ved mistanke om alvorligt hovedtraume skal man ringe 112. Nogle gange, kan man i efterforløbet af en hjernerystelse være i tvivl om, hvor meget man må og hvordan man kommer sig bedst. Hos eLægen.dk kan du ringe til vores lægevagt ved akutte spørgsmål og book tid direkte hos vores speciallæge i neurologi, Morten Møller, ved behov for specialistkonsultation.

 

Hjernerystelse

Hjernerystelse kan være alvorligt og bør altid konsulteres med en læge.