Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Værd at vide om hoste…

 

Hvad er det?

Der er tale om en sammentrækning af mellemgulvet og bugvæggen pga. irritation af luftvejene. Der kan være tale om akut eller kronisk hoste, afhængigt af, hvor lang tid, det har stået på. Den akutte tilstand kan være udløst af infektion, hvor længerevarende symptomer ud over 8 uger ofte kan være udtryk for lungesygdomme som Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) eller astma. Hoste er således et symptom, der kan skyldes en lang række bagvedliggende tilstande og sygdomme, hvoraf nogle vil være helt uskadelige og forbigående og andre kræve yderligere udredning og behandling.

 

Hvordan får jeg det?

Der findes som sagt mange årsager, herunder følgende: 1) Akut bronkit udløst af luftvejsvirus eller bakterier. Denne tilstand går som regel over af sig selv, men personer med lungesygdom eller alvorlig bakteriel infektion kan have behov for behandling med antibiotika. 2) forkølelse – udløst af virus og kræver ingen antibiotika 3) bihulebetændelse – ved bihulebetændelse kan der dryppe sekret ned bagtil i næsen og udløse hoste 4) astma og KOL kan give hoste som følge af inflammation af luftvejene 5) lungebetændelse forårsaget af enten virus eller bakterier 6) rygning 7) medicinbivirkning.

Der er generelt ikke videnskabeligt belæg for at anvende antihistaminer til at forebygge hoste, og de øvrige typer af medicin, man kan bruge virker sløvende. Man bør derfor søge den udløsende årsag primært. Er der tale om astma eller KOL kan bronkodilatatorer virke (f.eks. Bricanyl).

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Du bør kontakte din læge ved længerevarende hoste og altid akut kontakt ved samtidig brystsmerter. Hvis du har brug for at tale med en privat vagtlæge uden ventetid, kan du altid få en videokonsultation via eLægen.dk. Du kan også booke tid direkte hos vores speciallæge i lungesygdomme, Overlæge Oli Dalsgaard, til uafhængig rådgivning.

 

Hoste

Hoste er et generende symptom, der kan være udtryk for forskellige tilgrundliggende tilstande og lidelser.