Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Mellemørebetændelse

Værd at vide om mellemørebetændelse…

 

Hvad er det?

Betændelse i mellemøret, som er dét hulrum, der findes mellem trommehinden og det indre øre. Mellemøret har til funktion at overlede lyd, der opfanges via trommehinden for at viderebringe den til det indre øre. Det foregår via 3 små knogler, der virker som en vægtstang, der forstærker vibrationerne fra den store trommehinde til en mindre hinde, der fører ind til sneglen i det indre øre. Både virus og bakterier kan forårsage mellemørebetændelse. Symptomerne er smerter – især når man ligger ned – nedsat hørelse og ved bristning af trommehinden også siven af væske fra mellemøret.

 

Hvordan får jeg det?

Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men er hyppig mellem 6 måneder og 3 årsalderen. I mellemøret findes der slimhinder og nedadtil er der forbindelse til næsehulen via det Eustachiske rør. Herfra kan bakterier og virus trænge op i mellemøret og give infektion her. Det typiske forløb for mindre børn vil være, at de først har været syge med forkølelsessymptomer og så i efterforløbet udvikler betændelse i øret.

Man kan lindre symptomerne ved at rejse hovedgærdet i sengen, så trykket i øret mindskes. Det kan også lindre med næsespray, hvis man er meget stoppet i næse og svælg. Smertestillende i form af paracetamol kan være en god idé. Derudover kan lægen evt. ordinere antibiotika, hvis forløbet trækker ud.

 

Hvilken læge bør jeg kontakte?

Hvis barnet eller den voksne har haft smerter i mere end 3-4 dage bør man kontakte sin læge. Desuden er det en god idé at få set ørerne efter hos en speciallæge i øre-næse-halssygdomme i rolig fase efter overstået sygdom – f.eks. efter 3 mdr. – for at sikre at der ikke fortsat står væske i mellemøret. Du kan kontakte vores specialist i øre-næse-halssygdomme ved behov for uafhængig rådgivning og vejledning om betændelsen.

 

Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse er smertefuld, men med gode råd kan man få lindret generne betydeligt.