Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Hæmatologi

Tal med vores hæmatolog online

En hæmatolog er en læge, som har specialiseret sig i blodsygdomme. Blodsygdomme kan være mangel på blod eller kræft i blodet. Hvert år findes omkring 2300 nye tilfælde af hæmatologiske kræftsygdomme – kræft i blodet – i Danmark. Disse er lymfeknudekræft, leukæmi og såkaldte myeloproliferative og myelodysplastiske sygdomme. Hos børn er den hyppigste hæmatologiske sygdom akut lymfatisk leukæmi. Du kan booke en tid hos vores online hæmatolog direkte her på siden.

Hvad er en hæmatolog – og en blodsygdom?

En hæmatolog er specialist i blod; i sygdomme i blodet og de bloddannende organer, knoglemarven, lymfeknuderne og milten.

En blodsygdom kan være blodmangel eller kræft i blodet. Blodsygdomme opstår som følge af en påvirkning af de tre celletyper, der findes i blodet: De røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne. Påvirkning af disse kan give følgende symptomer:

  • Mangel på røde blodlegemer kan give træthed og svimmelhed
  • Mangel på hvide blodlegemer kan give øget infektionstendens – det vil sige øget risiko for infektionssygdomme
  • Mangel på blodplader eller påvirket funktion af samme kan give øget blødningstendens
  • En kræftsygdom i de bloddannende organer vil give almene symptomer såsom ikke-tilsigtet vægttab og nattesved

Udredningen, det vil sige undersøgelsen af sygdommen, består i blodprøver og måske en knoglemarvsbiopsi, hvor lægen tager en lille prøve fra selve knoglen og en prøve af knoglemarven for at undersøge cellerne. Her kan man se, hvis der er tale om en kræftsygdom.

Hvordan kan hæmatologen hjælpe mig?

Behandlingen er oftest medicinsk og er forskellig fra sygdom til sygdom, men vores hæmatolog kan tage en snak med dig om dit sygdomsforløb, give dig råd og vejledning og henvise dig til yderligere behandling, hvis der er behov for det. Han kan desuden forny recepter og eventuelt ordinere blodprøver mm. Og så kan konsultationen klares uden ventetid.

Tryg konsultation med hæmatologen uden ventetid

Online hæmatolog og specialist i hæmatologi (blodsygdomme), speciallæge Oli Dalsgaard

På billedet er vores online hæmatolog og specialist i hæmatologi, speciallæge Oli Dalsgaard

Du behøver ingen henvisning fra egen læge for at komme til at tale med vores dygtige blodspecialist. Du booker blot en tid til en online videokonsultation – det er nemt, bekvemt og kan gøres allerede i dag. Vi har kortere ventetider, og den private konsultationen kan klares, mens du sidder hjemme hos dig selv i vante og trygge omgivelser. På den måde undgår du både ventelister, ventetider og venteværelser, og du behøver ikke at tage fri fra arbejde eller skole for at komme til speciallægen – den online konsultation kan klares fra sofaen.

Vores online hæmatolog

Speciallæge Rasmus Heje Thomsen er vores specialist i blodsygdomme. Han arbejder til daglig på Roskilde Sygehus, hvor han har ansvar for behandling af lymfekræft. Rasmus Heje Thomsen har erfaring med blodsygdomme fra flere hospitaler og har i flere år været tilknyttet University of Oxford i England, hvor han har arbejdet med evidensbaseret medicin.

Du kan bestille en tid hos Rasmus Heje Thomsen i dag til en bekvem og tryg konsultation uden ventetid.