Lungemediciner

Tal med vores lungemediciner online

Lungesygdomme rammer – desværre – mange danskere. Lungelidelsen KOL er der 320.000 danskere, der lever med, herunder særligt rygere eller eksrygere, men kun cirka halvdelen af dem er klar over, at de har den. Derudover lider cirka 325.000 voksne danskere af astma i forskellig sværhedsgrad. Det er vigtigt for at leve et godt liv med sin lungesygdom, at man får den rigtige vejledning og den rigtige behandling. Vores dygtige lungemediciner har specialiseret sig i medicinske lungelidelser og kan hjælpe dig med en vurdering af din lungelidelse.

Hvad er en lungesygdom?

Lungesygdomme kan være obstruktive, hvilket betyder, at luftvejene er forsnævrede, hvorfor man har udfordringer med at trække vejret. Det gælder eksempelvis astma og det, der bedst kendes som KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Anden form for lungesygdom kan være lungekræft. Symptomer på sygdom i lungerne er typisk hoste – det kan være om natten, i forbindelse med fysisk aktivitet eller kronisk hoste. Derudover er opspyt og åndenød ved fysisk aktivitet hyppige symptomer, ligesom lyd på vejrtrækningen kan forekomme ved obstruktive lungelidelser. Der er heldigvis hjælp at hente i både medicin, øvelser og vejledning, så du bedst muligt kan leve med din lungesygdom.

Hvordan kan lungemedicineren hjælpe mig?

Vores lungemediciner Oli Dalsgaard har bred erfaring med lungeproblemer og –sygdomme. Han kan tage en snak med dig om de udfordringer, du oplever, eller om dit sygdomsforløb, og herudfra kan han vurdere dit problem med henblik på råd og vejledning. Han kan desuden henvise dig til videre behandling om nødvendigt.

Tryg konsultation med lungemedicineren uden ventetid

Hos eLægen er der ikke lange ventetider og ventelister på at komme til at tale med en speciallæge. Du behøver heller ingen henvisning fra din egen læge – du bestiller blot en tid til en online videokonsultation her på siden. Du kan bestille din tid allerede i dag. Med eLægen er det ikke nødvendigt at tage fri for at komme til din speciallæge – du bestiller en tid, når du har tid og klarer konsultation hjemme fra sofaen. Det er privat, tryg og hurtig lægehjælp.

Vores online lungemediciner

Speciallæge i lungemedicin, Oli Dalsgaard, er vores tilknyttede lungemediciner. Han har masser af erfaring fra forskellige lungemedicinske afdelinger. Lige nu arbejder han på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor han har været afsnitsansvarlig overlæge siden 2011. Han har derfor et bredt kendskab til KOL, astma og lungekræft, og han er klar til at hjælpe dig med råd, vejledning og afklaring.

Du kan bestille en tid hos Oli Dalsgaard i dag til en bekvem og tryg konsultation uden ventetid.

Vores lungemediciner

SpeciallægeÓli Dalsgard er tilknyttet Lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. I k...

Læs mere

Sådan virker en videokonsultation?

Du kan se og tale med lægen direkte på skærmen, uanset hvor du er. Lægen kan derved få et præcist billede af dit problem og give dig kompetent vejledning og evt. henvisning eller recept.

Lægehjælp i trygge rammer

De fleste forældre ved, hvor stressende venteværelser kan være. Igennem en online lægekonsultation kan lægen se dit barn og tale med dig direkte i jeres egen stue. Det kan spare dig for at skulle tage fri fra arbejde for at tage til lægen.

Se speciallægen direkte online

Hvis man ønsker at se en speciallæge, går turen ofte gennem egen læge først og derefter vente på tid hos speciallægen. Gennem eLægen.dk kan du booke tid direkte hos speciallægen uden lange ventetider og modtage kvalificeret hjælp, når du har behovet.

Undgå ventetid og besvær

Hvis man har travlt på arbejdet, kan det være svært og dyrt at skulle tage fri for at gå til lægen. Med eLægen.dk kan du se og tale med lægen uden at skulle tage fri først. Uanset hvor du er, kan du tage lægen med i lommen gennem vores App, som virker til iPhone, Android og tablets. Det er nemt, bekvemt og ligetil.

Få en online lægekonsultation med privat lægevagt

KOM I GANG NU