Denne hjemmeside bruger cookies, til at forbedre brugeroplevelsen. Ved at bruge dette website, gives der samtykke til alle cookies i forbindelse med vores cookie politik.   
Accepter

Neurolog

Videokonsultation med en privat neurolog

Hos elægen.dk kan du blive tilset af en privat neurolog online via videokonsultation, direkte i dit hjem eller på din arbejdsplads. Derved undgår du både lange ventelister og ventetid hos neurologen. Når speciallægen kan se og tale med dig, vil han/hun kunne danne sig et indtryk af din tilstand og symptomer for derved at kunne rådgive dig bedst muligt om dine muligheder.

Book tid direkte

Hvad er en neurolog?

En neurolog er en læge, der har specialiseret sig i nervesystemets sygdomme.

Neurologiske lidelser og sygdomme i nervesystemet

Neurologi dækker over hjerne- og nervesygdomme. Nervesystemet består af hjerne, rygmarven og de perifere nerver, der udgår herfra. Symptomer fra nervesystemet kan skyldes en lang række sygdomme, herunder alkoholrelaterede sygdomme, sygdomme i hjernens kar (blodprop og blødning), infektioner og følger efter medfødte eller erhvervede hjerneskader, inklusive epilepsi.

Hyppige symptomer på hjerne- og nervesygdomme omfatter:

  • akut opståede lammelser
  • hovedpine
  • svimmelhed
  • besvimelser
  • demens
  • rysten

Den typiske neurologiske undersøgelse omfatter vurdering af de mentale funktioner (er man orienteret i tid, sted og egne data?), hjernenervernes funktion (bl.a. bevægelse af øjne, tunge, ansigt og følesans i ansigtet), muskelkraft og følesans i arme og ben, reflekser i arme og ben og gangfunktionen (kan man gå og stå normalt). En neurolog vil ofte gøre brug af billeddiagnostik i form af CT eller MR skanning af hjernen for at komme den endelige diagnose nærmere.

Hvem kan jeg kontakte?

Står du med tvivl eller et problem som du gerne vil have hurtigt svar på, kan du booke tid direkte hos vores privat neurolog online, speciallæge i neurologi, Morten Møller.

Online neurolog, speciallæge i neurologi, Morten Møller.

På billedet er vores online neurolog, speciallæge i neurologi, Morten Møller.

Morten Møller har arbejdet på flere neurologiske afdelinger og har en bred erfaring indenfor neurologiske lidelser, herunder bevægeforstyrrelser, muskelsygdomme, degenerative neurologiske tilstande, hovedpine og epilepsi. Morten Møller er afdelingslæge på Roskilde Sygehus, hvor han varetager patienter med sclerose samt apopleksi (blodprop i hjernen).